Kontrakter i byggebranchen
Den nye AB18 erstatter den nuværende AB92 med flere væsentlige ændringer. Ændringerne giver os nogle nye redskaber i Commissioning processen. Det her blogindlæg giver en overordnet introduktion til de emner, hvor Cx teamet skal være ekstra opmærksom.
Den nye AB18 sætter skarpere krav til entreprenørprojekteringen og granskningen af dette materiale. Der er ligeledes også udgivet appendix Kapitel H., som sætter driftskrav til arbejdets driftsmæssige ydeevne efter aflevering og ibrugtagning, som ikke kan konstateres opfyldt ved afleveringen.
Indhold
- Downloads
- § 13 - Arbejds- og detailtidsplan
- § 17 - Entreprenørprojektering
- § 18 - Projektmangler
- § 19 - Projektgennemgang
- § 32 - Projekterings- og byggemøder
- § 44 - Førgennemgang
- APP - Kapitel H. Driftskrav
- Læs mere
Downloads
Arbejds- og detailtidsplan
Entreprenøren skal inden fristen i hovedtidsplanen udarbejde en arbejdstidsplan jf. § 13 . Arbejdsplanen skal angive rækkefølgen for de enkelte dele af entreprenørens arbejde og tage højde for parternes forpligtelser efter arbejdsmiljøreglerne.
Arbejdsplanen skal angive rækkefølgen for de enkelte dele af entreprenørens arbejde og tage højde for parternes forpligtelser efter arbejdsmiljøreglerne.
En detailtidsplan sammenholdt med vores testidsplan giver os en verificering af projektets fremdrift. Det er ligeledes her, at vi kan sætte yderligere krav til indholdet i entreprenørens detailtidsplan - fx planlægningen af pre-test.
Entreprenørprojektering
§17 beskriver kravene til entreprenørprojektering. Kravet til projektering:
Entreprenøren skal kun projektere, hvis dette er aftalt (delt rådgivning). I det omfang entreprenørens arbejde i aftalen er beskrevet ved angivelse af funktionskrav, skal entreprenøren udføre den nødvendige projektering herfor.
Når entreprenøren skal projektere, skal bygherren udpege en projekteringsleder. Vi kan med fordel i Commissioning processen stille krav til denne projekteringsleders deltagelse i Commissioning processens granskninger. Projekteringslederen er vores SPOC (Single Point Of Contact) til projekteringsfremdriften og stadet.
Når der benyttes entreprenørprojektering, er det vigtigt, at vi sætter krav til supplerende granskninger. Supplerende granskninger er også beskrevet i Dansk Standard DS 3090 afsnit 9.2.3 . I AB18 er der også krav til entreprenørens egen granskning - jf § 17 stk. 3 og 6 - heriblandt, at entreprenøren skal deltage i tværfaglig granskning af det samlede projekt. Vores Commissioning krav skal ramme denne granskning: emner, rapporteringsform og tværfagligt fokus.
Projektmangler
I § 18 er der krav til, at entreprenøren skal udbedre mangler ved projektering påvist ved leveringen de enkelte faser.
Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler ved sin projektering, der påvises ved leveringen af de enkelte faser efter § 17 eller senere.
Projektgennemgang
Et af de rigtig stærke værktøjer er beskrevet i § 19 - projektgennemgangen med deltagelse af alle de involverede parter. Før udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet påbegyndes, skal bygherren sammen med rådgiver og entreprenør gennemgå projektmaterialet. Hvis der senere hen foretages ændringer i projektet, skal der gennemføres projektgennemgange igen, hvis bygherren eller entreprenøren vurderer, at der er behov.
Projektgennemgangene skal afdække risici og forberede håndtering heraf samt på at afdække uklarheder og utilstrækkeligheder i projektet. Det er bygherren, som skal forestå projektgennemgangene, men alle parter skal medvirke.
§ 19 stk. 4 sætter krav til, at bygherren skal inddrage bygherrerådgiver, projekteringsleder, byggeleder, sikkerhedskoordinator og andre rådgivere, der deltager i projekterings- og udførelsesfasen. Her bør Commissioning processen stille krav til, at bygherren også inddrager Cx teamet. Projektgennemgangen er et vigtigt redskab til, at vi på et tidligt tidspunkt kan få afdækket tværfaglige grænseflader.
Projektgennemgangen sker med henblik på at opnå en fælles forståelse af projektet, herunder af grænseflader og tidsfølge mellem de enkelte dele af projektet, og på at give entreprenøren mulighed for at præge byggeprocessen ved at påpege uhensigtsmæssigheder i projektet.
Projekterings- og byggemøder
Når entreprenøren skal projektere, eller når entreprenørens arbejder er beskrevet ved funktionskrav ( § 17 ), skal der afholdes Projekterings- og byggemøder jf. § 32 .
Parterne skal selv eller ved en repræsentant deltage i møderne.
Det er bygherren som leder og styrer disse møder, men det er samtidig også møder, hvor Commissioning teamet kan få indblik i grænsefladerne i projektet. Grænsefladerne skal afdækkes og løses på disse møder, men samtidig giver de os også et indblik i de områder, hvor vores Commissioning test skal fokusere.
Førgennemgang
Førgennemgang jf. § 44 er ikke en ny ting i byggesager; den er blandt andet beskrevet detaljeret i Værdibygs vejledning "Afleveringsprocessen" - men den er et rigtig vigtig redskab i Commissioning.
Bygherren skal skriftligt og med rimeligt varsel indkalde til en gennemgang af arbejdet i rimelig tid inden den aftalte aflevering (førgennemgang) samlet eller opdelt i sektioner eller entrepriser.
Vi kan med fordel placere førgennemgangen, så den også inkluderer entreprenørens verificeringsaktiviteter. Det kan være en fordel, at benytte førgennemgangen som et touch-down før vores 1-1 testperiode opstartes.
APP - Kapitel H. Driftskrav
Appendix Kapitel H - Driftskrav er et spændende tillæg. Det giver os mulighed for i udbuddet at driftskravet samt målemetoden af det, som er i direkte sammenhæng med Commissioning proces. Mange af vores Commissioning krav kræver reelle driftsbetingelser (ellers er vi nødt til at simulere dem), årstider og brugerbelastning; med Kapitel H - Driftskrav har vi en mulighed for at indarbejde denne test som et kontraktparameter.
Specificeringen af måle (test) betingelser følger langt henad vejen vores Cx tilgang:
- driftskravets indhold og forudsætninger samt
- målingen af, om driftskravet og forudsætningerne er opfyldt efter afleveringen, herunder hvilke(n) driftsperiode(r) målingen skal angå, hvordan, af hvem og hvornår målingen skal udføres, samt hvorvidt påbegyndelse af målingen er betinget af, at entreprenøren har afleveret aftalt driftsog vedligeholdelsesmateriale.
Ved driftskrav forstås krav til arbejdets driftsmæssige ydeevne efter aflevering og ibrugtagning, som ikke kan konstateres opfyldt ved afleveringen.